Stats4U - Gratis besøgstæller

Kort fortalt

En sprogmodel bruges præcis ét sted: to eller tre sætninger om en tællers udvikling øverst på dens offentlige statistikside. Ingen andre steder.

Modellen kører på en anden maskine, der tilhører operatøren, ikke hos en cloududbyder. Ingen modelleverandørs tjeneste kaldes. Kun tal, der allerede er offentlige på statistiksiden, sendes til den.

Modellen beslutter intet. Den formulerer. Hvert tal i dens sætning er givet til den, og hvert tal kontrolleres bagefter; holder sætningen ikke, kasseres den.

Udeståenderne står også her: Der findes i øjeblikket ingen maskinlæsbar mærkning af de genererede sætninger som krævet i artikel 50, stk. 2. Begrundelsen står under 11.

Denne side er information, ikke juridisk rådgivning. Den angiver operatørens egen vurdering og er ikke gennemgået af en myndighed eller advokat.

1. Hvorfor denne side findes

AI-forordningen kræver ikke en side som denne. Den kræver oplysning der, hvor den genererede tekst vises — og den står netop der: under hvert felt på sidens sprog.

Denne side er frivillig og går videre. Den oplyser også, hvor ingen kunstig intelligens medvirker (6.), hvilken rolle operatøren har efter forordningen (8.), og hvad der stadig mangler (11.). Med en besøgstæller er det hyppigere spørgsmål, om en model overhovedet tæller, end hvad den gør.

Det er information og ikke juridisk rådgivning. Den, der har brug for en juridisk vurdering af sin egen sag, bør få den fra nogen, der tager ansvar for den.

2. Det ene sted

Øverst på en tællers statistikside kan et felt vise to eller tre sætninger: hvilken ugedag der var stærkest, hvor mange lande de besøgende kom fra, og hvordan de seneste dage sammenlignes med dagene før. Sætningerne er skrevet af en sprogmodel.

Det står i feltet. En linje på sidens sprog oplyser, at en sprogmodel har skrevet teksten ud fra de målte tal ved siden af, og at ingen tal kommer fra modellen; ved siden af står modellens navn og datoen. Det er oplysningen efter artikel 50 — den hører til ved teksten, ikke på denne side.

Som regel står der intet. En tæller får kun sætninger, hvis den har målt tilstrækkeligt over tredive dage, og de fleste tællere her ligger under grænsen. Hvor ofte det er tilfældet, tælles og oplyses i bloggen.

Feltet findes kun på statistiksider, som allerede er offentlige. En privat eller adgangskodebeskyttet tæller får intet.

3. Hvilken model, og hvor den beregner

Operatøren udvikler ingen model. Han henter åbne modelvægte fra tredjeparter og kører dem uændret. Hvilken model der skrev en bestemt sætning, står under sætningen — der og ikke her, fordi modellen kan skifte, og et navn i en juridisk tekst så ville være forkert.

Modellerne kører på en anden maskine, der tilhører operatøren, via en lokal modelserver. Der er ingen grænseflade til nogen modelleverandør — intet sendes til OpenAI, Google, Anthropic, Mistral eller andre tjenester, og intet kommer tilbage derfra.

Grunden til den anden maskine er beregningstid, ikke databeskyttelse: En model bruger sekunder pr. svar, den tungeste forespørgsel i denne applikation bruger millisekunder. Begge dele hører ikke til på samme maskine. Målingen findes i bloggen.

Der sker ingen træning og ingen finjustering. Vægtene forbliver som hentet. Ingen tællerdata indgår i træning, hverken operatørens eller andres.

4. Hvad modellen får at se

Kun allerede aggregerede tal for én tæller og adressen på webstedet med tælleren: besøgende de seneste dage mod dagene før, det største lands andel, antal lande, stærkeste ugedag, mest besøgte underside, enhedsandele.

Ingen IP-adresser. Ingen besøgsidentifikatorer. Ingen rådata. Intet, der kan knyttes til en enkelt person. Systemet har i udgangspunktet ingen række, der beskriver ét enkelt besøg.

Og kun fra tællere med offentlig statistikside. Betingelsen ligger i koden, hvor opgaverne fordeles — ikke senere i visningen. Uden den ville det hele være en overførsel af andres data til en anden enhed.

Den anden maskine lærer derfor intet, som en besøgende på statistiksiden ikke også kan læse. Det samme står i afsnit 5.10 i privatlivspolitikken.

5. Hvad modellen må — og ikke må

Den må formulere. Intet andet.

Serveren foretager udvælgelsen: Kode beregner og afgør, hvilket tal der er værd at nævne. Modellen får én opgave pr. faktum og skriver én sætning ud fra det. Den ser aldrig to fakta side om side.

Tilbage på serveren sammenholdes hver cifferrække i sætningen med opgaven. Findes den ikke dér, kasseres sætningen. Navne — ugedag, land, enhed, side — kontrolleres også: Det rigtige skal forekomme, de forvekslelige må ikke.

Modellen beregner ikke, afrunder ikke, udvælger ikke og beslutter intet. Den træffer ingen beslutning om en person, vurderer ingen, blokerer intet og påvirker hverken tælling eller viste tal.

Hvad kontrollerne ikke fanger, hører til i samme afsnit: En sætning, der siger noget forkert uden cifre, og en sætning om et andet emne end dens faktum. Begge beskrives, hvor de hører til, nemlig i bloggen. En kontrol, man tror er vandtæt, er værre end en, hvis huller er kendte.

6. Hvor kunstig intelligens ikke medvirker

Med en besøgstæller er dette det hyppigere spørgsmål, så svaret står her frem for med småt:

• Selve tællingen — en databaseforespørgsel og endnu en række. Ingen model.
• Genkendelse af automatiseret adgang (»bots«) — user agent sammenholdt med en liste af strenge. Ingen læringsprocedure, intet estimat, ingen vurdering af en person.
• Bestemmelse af oprindelse ud fra IP-adressen — en tabel med adresseintervaller. Slået op, ikke gættet.
• Tællerbilleder, diagrammer, ugebreve, månedsrapporter — dannet af kode ud fra tal.
• Udelukkelse af egne besøg, gendannelse og sletning af en tæller — faste regler, læsbare og gentagelige.

Der sker ingen automatiske individuelle afgørelser som omhandlet i artikel 22 i GDPR og ingen profilering. Det samme står i afsnit 11 i privatlivspolitikken.

7. Tredjepartstjenester på disse sider

Reklamer fra Google vises på statistiksiderne, og kontaktformularen beskyttes mod automatiserede indsendelser af Google reCAPTCHA. Om der bruges procedurer omfattet af AI-forordningen, afgøres af Google og ikke af operatøren; en udbyders forpligtelser påhviler den udbyder.

For disse tjenester er operatøren højst idriftsætter som omhandlet i artikel 3, nr. 4), og ikke udbyder. Han genererer intet indhold med dem og træffer ingen afgørelse om en person med dem. Hvilke tjenester der er indlejret og hvorfor, beskrives i afsnit 5 og 6 i privatlivspolitikken.

8. Rollen for Stats4U efter AI-forordningen

Forordningen skelner mellem udbyderen (artikel 3, nr. 3)) — den, der udvikler eller får udviklet et AI-system og bringer det i omsætning eller tager det i brug under eget navn eller varemærke, mod betaling eller gratis — og idriftsætteren (artikel 3, nr. 4)), som anvender et AI-system under sin myndighed.

Efter operatørens vurdering er han begge dele her. Omkring en tredjepartsmodel står hans eget system: udvælgelse af tal, én opgave pr. faktum, kontrol af svar, visning. Han tager systemet i brug under eget navn på sit eget websted — det er udbyderrollen — og anvender det under sin myndighed — det er idriftsætterrollen. At ingen får det udleveret, ændrer intet: Ibrugtagning til eget brug er omfattet.

Operatøren er udtrykkeligt ikke modellens udbyder. Vægtene kommer fra tredjeparter, bruges uændret, og ingen model bringes i omsætning.

Denne klassificering er operatørens vurdering og ikke en myndigheds afgørelse. Den står her, fordi en side om egen AI-brug, der udelader rollen, undgår det afgørende spørgsmål. Den, der mener, den er forkert, finder kontaktmuligheden under 15.

9. Risikoklasse

Forbudt praksis (artikel 5): ingen. Der sker ingen subliminal manipulation, udnyttelse af sårbarheder, social scoring, biometrisk identifikation, følelsesgenkendelse eller udledning af beskyttede egenskaber.

Højrisiko (artikel 6 sammenholdt med bilag III): nej. Ingen af de nævnte kategorier berøres — ingen biometri, kritisk infrastruktur, uddannelse eller erhvervsuddannelse, beskæftigelse, adgang til væsentlige private eller offentlige tjenester, retshåndhævelse, migration eller retspleje. En sætning om besøgstal beslutter intet om nogen og har ingen retsvirkning for nogen.

Tilbage står et system, der genererer syntetisk tekst og derfor er omfattet af gennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 50. Forpligtelserne behandles i 10. og 11.

10. Artikel 50 i detaljer

Artiklen har flere stykker med forskellige adressater. I rækkefølge, så resultatet kan følges:

• Stk. 1 — systemer, der interagerer direkte med mennesker, skal oplyse, at de er AI. Finder ikke anvendelse: Her er ingen samtale og intet input. Teksten står færdig på en side, før nogen åbner den.
• Stk. 2 — udbydere af systemer, der genererer syntetisk indhold, skal mærke outputtet i et maskinlæsbart format. Finder anvendelse, og mærkningen mangler stadig her. Se 11.
• Stk. 3 — følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering. Finder ikke anvendelse.
• Stk. 4, første afsnit — deepfakes. Finder ikke anvendelse: Der genereres hverken billeder, lyd eller video, kun to sætninger tekst.
• Stk. 4, andet afsnit — genereret tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse, skal oplyses som sådan. Tvivlsomt, om det finder anvendelse — spørgsmål af offentlig interesse betyder klart dannelse af offentlig mening, ikke hver offentliggjort linje. Oplysningen gives under alle omstændigheder.
• Stk. 5 — klart og tydeligt, senest ved første eksponering. Opfyldt: Oplysningen står direkte under teksten på sidens sprog, uden udfoldning og uden link, der skal følges.

Stk. 4, andet afsnit, fortjener endnu en sætning. Det undtager tekst, der har gennemgået menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og som nogen har redaktionelt ansvar for. Operatøren påberåber sig ikke dette: Sætningerne læses ikke af et menneske før visning — de kontrolleres maskinelt. Det er noget andet, og det ville være bekvemt at fremstille det ene som det andet.

En oplysning, der kun gives, når den er obligatorisk, siger intet om teksten. Denne har stået under hvert felt siden den første genererede sætning.

11. Udestående: maskinlæsbar mærkning

Artikel 50, stk. 2, kræver mere af en udbyder end en synlig sætning. Outputtet skal mærkes i et maskinlæsbart format og kunne identificeres som kunstigt genereret, med løsninger, der er effektive, interoperable, robuste og pålidelige, så vidt det er teknisk muligt.

Den synlige oplysning under feltet er ikke dette. Den henvender sig til læseren, ikke til en maskine. Der findes i øjeblikket ingen maskinlæsbar mærkning af de genererede sætninger på disse sider.

Det står her, fordi en side om egen AI-brug, som kun opregner opfyldte forpligtelser, forfejler sit formål. Den, der vil kende sin situation, lærer mere af det manglende end af det eksisterende.

Det afgørende: Til to sætninger løbende tekst på en HTML-side findes ingen etableret procedure, der opfylder de fire nævnte egenskaber. Vandmærkning blev udviklet til billeder og lyd; to sætninger rummer kun lidt plads til noget, der overlever oversættelse, citat eller kopiering. Forordningen tager selv højde for det: Artikel 50, stk. 7, fastsætter praksiskodekser på EU-plan, og Europa-Kommissionen offentliggjorde retningslinjer om artikel 50 den 20. juli 2026.

Det eksisterende: synlig oplysning under hvert felt, modellens navn, sætningens dato og denne side. Det manglende bliver dermed angivet frem for bortforklaret.

12. AI-færdigheder (artikel 4)

Artikel 4 kræver, at udbydere og idriftsættere sikrer tilstrækkelige AI-færdigheder hos personale og andre, der på deres vegne beskæftiger sig med drift og anvendelse af systemerne. Forpligtelsen har været gældende siden 2. februar 2025 og gælder uanset risikoklasse.

Stats4U er en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte. Den eneste person, der arbejder med systemet, har bygget det; de tre kontroller under 5. udsprang af målte modelfejl og ikke af et kursus. Forpligtelsen har derfor i vidt omfang intet praktisk indhold — ikke fordi den ikke gælder, men fordi der ikke er nogen at rette den mod.

Artikel 4 medfører ingen bøde; sanktionerne i artikel 99 nævner den ikke.

13. AI-modeller til almen brug

Forpligtelserne i artikel 53 ff. — teknisk dokumentation, oplysninger til downstreamudbydere, en politik for overholdelse af ophavsret og et tilstrækkeligt detaljeret resumé af træningsindholdet — påhviler modellens udbyder, altså den, der bringer vægtene i omsætning. Forpligtelserne har været gældende siden 2. august 2025.

Stats4U er ikke denne udbyder. Tjenesten henter færdige vægte, ændrer dem ikke og videregiver ingen model.

Om og hvordan en modeludbyder opfylder forpligtelserne, kan operatøren ikke kontrollere. Det er en kendt begrænsning og ikke en påstand om det modsatte.

14. Datoer

AI-forordningen trådte i kraft den 1. august 2024 og finder anvendelse i etaper:

• siden 2. februar 2025: forbudt praksis (artikel 5) og AI-færdigheder (artikel 4),
• siden 2. august 2025: forpligtelserne for AI-modeller til almen brug, forvaltningsstrukturen og sanktionerne,
• siden 2. august 2026: generel anvendelse og dermed gennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 50,
• for højrisikosystemer efter bilag III blev datoen flyttet til 2. december 2027 ved forordning (EU) 2026/1744 (»Digital Omnibus«, offentliggjort i EU-Tidende den 24. juli 2026), og for højrisikosystemer i regulerede produkter til 2. august 2028. Ingen af delene har betydning for Stats4U, se 9.

Ændringen udsatte ikke gennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 50. For maskinlæsbar mærkning efter stk. 2 fastsætter ændringsretsakten 2. december 2026 for systemer, der allerede var på markedet den 2. august 2026; operatøren har ikke endeligt undersøgt, om dette tilfælde er omfattet. Afsnit 11 gælder uanset dette.

Disse datoer er slået op, ikke husket. Datoerne ændrede sig senest i juli 2026 og kan ændre sig igen. Den, der bygger på dem, bør kontrollere Den Europæiske Unions Tidende.

15. Tilsyn

Den nationale markedsovervågningsmyndighed efter forordningens artikel 70, stk. 1, er i Polen Komisja Rozwoju i Bezpieczeństwa Sztucznej Inteligencji (kommissionen for udvikling og sikkerhed inden for kunstig intelligens). Den blev oprettet ved den polske lov om kunstige intelligenssystemer (Dz.U. 2026 item 1003, i kraft siden 11. august 2026).

Den, der mener, at den beskrevne brug overtræder AI-forordningen, kan henvende sig til den. Der kan også skrives til stats4u@lukaswojcik.com; det er hurtigere og ændrer intet ved retten.

En anden myndighed er ansvarlig for databeskyttelsesklager — den nævnes i afsnit 10 i privatlivspolitikken.

16. Yderligere dokumenter

Følgende gælder og supplerer forklaringen:

• privatlivspolitikken — afsnit 5.10 om, hvad modellen får forelagt, og afsnit 11 om fravær af automatiske individuelle afgørelser,
• siden om dataforordningen — adgang til egne data, eksport og skift,
• brugsvilkårene og databehandleraftalen,
• kolofonen.

Hvordan sætningerne bliver til, hvad der gik galt undervejs, og hvor kontrollerne svigter, beskrives udførligt med målinger i bloggen.

Version

Version 1.0, pr. 10. september 2026. Denne side informerer om den faktiske praksis og er ikke juridisk rådgivning; den angiver operatørens egen vurdering og er ikke gennemgået af en myndighed eller advokat.